Kæledyrsejere: Sådan kan du arbejde med smittebeskyttelse

Holder du hunde, katte krybdyr eller et andet selskabsdyr? Læs om krav til smittebeskyttelse, og hvordan du kan beskytte dit dyr og andre dyr mod smitte.

En person, der holder selskabsdyr, er en person, der holder visse dyrearter til private ikkekommercielle formål.

Med selskabsdyr menes følgende dyrearter:

  • hunde, katte eller fritter
  • gnavere og kaniner, der ikke er bestemt til kødproduktion
  • krybdyr eller padder
  • fugle (undtagen høns, kalkuner, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, og strudsefugle)
  • vandlevende pryddyr (f.eks. akvariefisk til pynt i private akvarier og havedamme)
  • hvirvelløsedyr (undtagen bier og visse bløddyr og krebsdyr)

Bemærk: Begrebet selskabsdyr er defineret i dyresundhedslovgivningen (AHL) og omfatter ikke alle dyr, der i daglig tale kan opfattes som kæle- eller hobbydyr.

Hvis du holder ovennævnte dyr til andre formål, herunder i erhvervsmæssig produktion eller salg, betragtes du som en operatør og skal følge reglerne, der gælder for disse.

Vær også opmærksom på, at hold af fugle, som man udstiller, ikke betragtes som hold af selskabsdyr. Det er derfor reglerne, der gælder for operatører og hold af landdyr på virksomheder, der skal følges. Dette gælder også, selvom man ikke sælger fuglene.

Læs om krav til smittebeskyttelse for operatører, transportører, dyrlæger og dyrefagpersoner mv.

 

Smittebeskyttelsesvejledning

Du kan læse mere om regler, ansvar og praktiske eksempler i den fulde vejledning om smittebeskyttelse.

Læs vejledning om smittebeskyttelse (biosikring) (pdf)

Hvad er smittebeskyttelse?


Smittebeskyttelse (biosikring) handler om at forebygge, at sygdomme kommer ind i, spreder sig indenfor eller føres ud af et dyrehold. Det sker gennem forskellige tiltag og procedurer, der mindsker risikoen for smitte.

Hvorfor er smittebeskyttelse vigtigt?

Smittebeskyttelse er vigtig for at beskytte dyr, mennesker og samfundet mod sygdom. Det reducerer risikoen for sygdomsudbrud, understøtter dyresundhed og dermed også dyrevelfærd og mindsker risikoen for økonomiske og handelsmæssige tab ved sygdomsudbrud for den enkelte og samfundet.

Sygdomme og infektioner kan blandt andet skyldes bakterier, virus, svampe og parasitter. De kan spredes mellem dyr og mennesker enten ved direkte eller indirekte smitte:

  • Direkte smitte sker ved direkte kontakt med smittede dyr (eller mennesker), herunder kontakt med f.eks. blod, spyt, urin, afføring eller andre kropsvæsker fra et sygt individ.
  • Indirekte smitte sker via omgivelserne, hvor smitten overføres gennem et mellemled, for f.eks. via mennesker, tøj, fodtøj, udstyr, transportmidler, foder, vand eller insekter og gnavere.

Ikke alle sygdomme smitter på samme måde. Derfor afhænger de bedste forholdsregler af den konkrete sygdom.

Effektiv forebyggelse af smitte bygger på en kombination af fysiske og håndteringsmæssige tiltag:

  • Fysiske tiltag handler om at skabe fysiske barrierer mod smitte, så smitte har sværere ved at sprede sig. Det kan f.eks. være at holde syge dyr adskilt fra raske dyr, holde afstand til fremmede dyr, vaske hænder efter kontakt med andre dyr.
  • Håndteringsmæssige tiltag handler om at skabe gode vaner i hverdagen, der forebygger smittespredning. Det kan f.eks. være rengøring og desinfektion af udstyr, relevant vaccination eller at reagere, hvis dit dyr viser tegn på sygdom.

Krav til smittebeskyttelse


Som en person, der holder selskabsdyr, har du ansvar for at være opmærksom på dit dyrs sundhed og tage relevante forholdsregler for at forebygge smitte.

Det betyder blandt andet, at du er ansvarlig for at:

  • tage vare på dit dyrs sundhed og trivsel
  • forebygge og begrænse spredning af sygdomme
  • kontakte dyrlægen, hvis du har mistanke om en anmeldepligtig sygdom (dvs. særlige sygdomme som kræver myndighedens involvering)
  • overholde regler for flytning af selskabsdyr

Selskabsdyr holdes typisk i mindre antal og indebærer generelt en lavere risiko for smittespredning end erhvervsmæssigt dyrehold.

Kravene til smittebeskyttelse er derfor mindre omfattende, men du har fortsat ansvar for at forebygge og begrænse spredningen af sygdomme for at beskytte både dit eget dyr og andre dyr.

Som en person, der holder selskabsdyr, betyder reglerne, at du har ansvar for at passe på dit dyrs sundhed og gøre, hvad du kan for at forebygge smitte. Det indebærer blandt andet, at du skal reagere ved tegn på sygdom, følge relevante anbefalinger fra din dyrlæge og tage forholdsregler, hvis dit dyr kan udgøre en smitterisiko for andre dyr eller mennesker.

Hvis du rejser med dit dyr, skal du også overholde de regler, der gælder for flytning af selskabsdyr. Samtidig skal du samarbejde med dyrlæger og myndigheder, hvis det bliver nødvendigt for at forebygge eller håndtere sygdom. På den måde bidrager du til at beskytte både dit eget dyr og andre dyr mod smitte.

Hvis du rejser med dit selskabsdyr til eller fra udlandet, gælder der særlige regler, som skal være med til at forebygge spredning af sygdomme mellem lande. Afhængigt af dyrearten og destinationen kan der blandt andet være krav om identifikation, vaccination og dokumentation, eksempelvis i form af et EU-selskabsdyrspas.

Når du rejser med selskabsdyr (ikkekommerciel flytning) betragtes du i lovgivningen som ”Ejer af selskabsdyr”. Som ejer af et selskabsdyr er det dit ansvar at sikre, at de relevante krav er opfyldt, inden rejsen påbegyndes. Det gælder også, hvis en anden person rejser med dyret på dine vegne. Ved at følge reglerne er du med til at beskytte både dit eget dyr og andre dyr mod smitsomme sygdomme.

Spørgsmål og svar

Ja. Selskabsdyr kan sprede sygdomme til hinanden gennem direkte kontakt eller via mennesker, udstyr og omgivelser. Hold derfor syge dyr adskilt fra andre dyr.

Ja. Nogle sygdomme kan smitte mellem dyr og mennesker. Det kaldes zoonoser. Eksempler er ringorm, salmonella og rabies.

Hold øje med dit dyrs sundhed, følg anbefalinger fra din dyrlæge og undgå så vidt muligt kontakt med syge dyr.

Kontakt en dyrlæge, hvis dit kæledyr viser tegn på alvorlig eller anmeldepligtig sygdom. Søg altid råd ved mistanke om alvorlig sygdom eller smitte.

Lovstof

Læs altid de gældende regler på området. Du kan finde reglerne i:

  • Dyresundhedsloven
  • Hygiejneforordningen
  • Nationale bekendtgørelser

Læs mere i dyresundhedsloven