Dyrlæge: Sådan kan du arbejde med smittebeskyttelse

Sygdomme, herunder zoonoser, kan blandt andet skyldes bakterier, virus, svampe og parasitter. Smitte kan spredes ved direkte kontakt eller indirekte via et mellemled.

• Direkte smitte sker ved direkte kontakt med smittede dyr eller mennesker, herunder kontakt med blod, spyt, urin, afføring eller andre kropsvæsker fra et sygt individ.
• Indirekte smitte sker via omgivelserne, hvor smitten overføres gennem et mellemled, f.eks. via mennesker, tøj, fodtøj, hænder, udstyr, køretøjer, prøver, medicinsk udstyr eller insekter.

Da forskellige sygdomme kan spredes via forskellige smitteveje, vil de smittebeskyttelsestiltag, der kan forebygge smittespredning, variere fra sygdom til sygdom.

Som dyrlæge skal du især være opmærksom på din risiko for at bringe smitte rundt mellem dyr og dyrehold.

Effektiv forebyggelse af smitte bygger på en kombination af fysiske og håndteringsmæssige tiltag.

• Fysiske tiltag handler om at skabe en fysisk barriere mod smitte. Det kan f.eks. være adgang til håndvask og desinfektion, brug af værnemidler, adskillelse af syge og raske dyr eller opdeling af rent og urent udstyr.
• Håndteringsmæssige tiltag handler om at indføre daglige rutiner, der forebygger smittespredning. Det kan f.eks. være håndhygiejne, rengøring og desinfektion af udstyr, procedurer for prøvehåndtering, skift af arbejdstøj og fodtøj samt planlægning af besøgsrækkefølge mellem dyrehold.

Hvis du besøger flere besætninger samme dag

• Planlæg besøgsrækkefølgen, så besætninger med høj sundhedsstatus besøges først.
• Rengør og desinficer udstyr mellem besøg.
• Skift eller rengør fodtøj og arbejdstøj efter behov.
• Sørg for god håndhygiejne mellem besøg.

Hvis du undersøger syge dyr

• Brug relevante værnemidler.
• Håndter prøver, affald og animalske biprodukter korrekt.
• Informér om nødvendige smittebeskyttelsestiltag.
• Vær særligt opmærksom på tegn på anmeldepligtige sygdomme.

Som dyrlæge har du en vigtig rolle i forebyggelsen, den tidlige opdagelse og bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Du skal anvende din faglige viden til at identificere sygdomstegn, stille relevante diagnoser og kunne rådgive om dyresundhed, sygdomsforebyggelse og smittebeskyttelse.

Samtidig har du et ansvar for selv at arbejde smittebeskyttende. Det betyder, at du skal træffe relevante forholdsregler ved besøg i dyrehold, håndtering af dyr, prøveudtagning og behandling, så du ikke bidrager til at sprede sygdomme mellem dyr, dyrehold eller mennesker.

Du skal også være opmærksom på tegn på anmeldepligtige og nye sygdomme, anmelde sygdomme, når det er nødvendigt, og samarbejde med myndighederne om forebyggelse og bekæmpelse når det er nødvendigt.

Derudover skal du løbende vedligeholde og udvikle dine faglige kompetencer, så din viden er tilpasset de aktiviteter, du udfører, og de smitterisici, du møder i dit arbejde.

Hvilken viden og hvilke smittebeskyttelsestiltag der er nødvendige, afhænger af de aktiviteter, du udfører, og den risiko for smittespredning, der er forbundet med dem.

Som dyrlæge spiller du en vigtig rolle i arbejdet med at forebygge sygdomme og styrke smittebeskyttelsen i dyrehold.

Ved dyresundhedsbesøg skal du rådgive om smittebeskyttelse og andre forhold af betydning for dyresundheden. Du skal samtidig være opmærksom på tegn på anmeldepligtige eller nye sygdomme og informere dyreholderen om relevante sygdomstegn og forebyggende tiltag.

I nogle dyrehold er der krav om en sundhedsrådgivningsaftale. Som led i disse aftaler skal du gennemføre regelmæssige rådgivningsbesøg, hvor smittebeskyttelse indgår som en del af rådgivningen. Formålet er at understøtte en systematisk indsats for at forebygge sygdomme og begrænse risikoen for smittespredning.

For at kunne yde relevant rådgivning kan det være nyttigt at kende de krav til smittebeskyttelse, som gælder for de operatører og dyrehold, du rådgiver.

Du kan arbejde med smittebeskyttelse på flere måder. En praktisk tilgang er at følge de fire trin nedenfor:

1. Risikovurdering: Vurder hvilke smitterisici, der er forbundet med dine aktiviteter. Overvej, hvor og hvordan smitte kan spredes mellem dyr i samme dyrehold samt mellem dyrehold.
2.  Handlingsplan: Vælg de smittebeskyttelsestiltag, der passer til de risici, du har identificeret. Fastlæg procedurer for hygiejne, rengøring, desinfektion, værnemidler og besøgsrækkefølge, så du mindsker risikoen for at sprede smitte.
3. Implementering: Sørg for, at procedurerne anvendes konsekvent i det daglige arbejde.
4. Løbende evaluering: Gennemgå jævnligt rutinerne og tilpas dem ved ændrede aktiviteter, ny viden eller nye sygdomstrusler.

Ovenstående tilgang bygger på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Points), der anvendes i fødevarevirksomheders egenkontrol til at identificere risici og forebygge problemer, før de opstår. Denne tilgang kan du lade dig inspirere af.

Praktiserende dyrlæge med dyresundhedsbesøg i husdyrbesætninger.

1. Vurder risikoen: Smitte kan spredes mellem besætninger via dyrlægen, udstyr, køretøj, tøj og fodtøj.
2. Lav en handlingsplan: Fast procedure for håndhygiejne, rengøring og desinfektion af udstyr samt planlægning af besøgsrækkefølge.
3. Implementering: Procedurer for hygiejne og rengøring følges ved alle besøg.
4. Løbende evaluering: Rutiner gennemgås regelmæssigt og tilpasses ved ændret sygdomssituation eller nye sygdomstrusler.