Vildsvin og jagt

Der kan være særlige regler for, hvad du må tage med hjem fra jagt i udlandet. Læs hvad du skal være opmærksom på.

I Danmark er der ikke vildtlevende vildsvin, så al jagt på vildsvin i Danmark foregår i indhegninger. Dog er der også regler for vildsvin nedlagt i indhegninger i Danmark.

Jagt i Danmark

Vildsvin som nedlægges i Danmark skal undersøges for Aujeszkys sygdom.

Læs mere om Aujeszkys her.

Nedlagte vildsvin i Danmark undersøges også for Afrikansk svinepest og klassisk svinepest, som en del af Danmarks overvågning for svinepest. 

Resultaterne af alle undersøgte vildsvin er offentlig tilgængelige på hjemmesiden https://vildsvin.fvst.dk/

Jagt i EU-lande

Går du på jagt i EU-lande, må du som udgangspunkt gerne tage kød og trofæer fra nedlagte vildsvin med hjem, hvis visse betingelser overholdes.

Læs om indførsel af jagttrofæer her.

Læs mere om indførsel af kød fra nedlagte dyr her.

Går du på jagt i lande eller områder med udbrud af Afrikansk svinepest, gælder der dog særlige regler.

Læs om reglerne her

Jagt udenfor EU 

Går du på jagt i lande udenfor EU, må du IKKE tage kød fra nedlagte vildsvin med ind i EU. Du må heller ikke tage kød med hjem fra en slagter eller fra et supermarked. 

Læs om privates indførsel af fødevarer​.