FAQ om Dyrevelfærdsmærket

Formålet med det statslige Dyrevelfærdsmærke er at forbedre dyrevelfærden for flest mulige dyr gennem forbrugernes indkøb. Her kan du læse generelle spørgsmål og svar om Dyrevelfærdsmærket.

Dyrevelfærdsmærket gør det muligt at se hvilke produkter, der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd. Ved at vælge produkter med bedre dyrevelfærd til en lidt højere pris medvirker du til, at flere grise, slagtekyllinger og kvæg produceres under forbedrede forhold. Det er markedsdreven dyrevelfærd. ​

Dyrevelfærds​mærket findes i 3 niveauer med stigende krav til dyrevelfærden. Højere krav fører til højere priser – det betyder, at der er noget for enhvers præferencer og pengepung.

Hvor meget dyrevelfærd får du med ét hjerte?

Dyrevelfærdsmærket stiller på alle tre niveauer nogle grundkrav til dyrevelfærden, der ligger ud over gældende dansk og europæisk lovgivning.

På hjerte 1 har forbrugeren løftet dyrevelfærden over dansk lovgivning. Der er yderligere krav staldene, og dyrene kan bevæge sig frit omkring. De får mere strøelse, mere plads og mindre transporttid. Kyllingerne er en langsommere voksende race, grisene halekuperes ikke, og der tages særligt hensyn til ko og kalv. Ét hjerte giver derfor et markant løft af dyrevelfærden i stalden.

Dyrevelfærden bliver bedre for hvert hjerte, der tilføjes i mærket, men så bliver prisen også højere. På hvert niveau er der derfor en balance mellem velfærd og pris.

Hvordan adskiller Dyrevelfærdsmærket sig fra den traditionelle produktion?

Grundkravene i Dyrevelfærdsmærket adskiller sig fra den traditionelle produktion på følgende områder:

  • Krav om fritgående søer i farestalden
  • Krav om fritgående søer i løbe- og kontrolafdelingen allerede nu uanset lovgivningens overgangsperiode frem til 2035
  • Krav om tildeling af halm som rode- og beskæftigelsesmateriale
  • Krav om 'hele haler' dvs. at grisene ikke er halekuperede og ikke har halebid.
  • Mere plads
  • For to hjerter er der yderligere krav om mere plads (30 %) og mere halm.
  • For tre hjerter er der yderligere krav om udeareal til grisene og mere halm.

Hvorfor netop disse kriterier?

Krølle på halen – hele haler uden halebid og halekupering – er en indikator for at grisene helt generelt trives. Det forudsætter plads, halm som rode- og beskæftigelsesmateriale, ventilation m.v.

Halm er vigtig for at opfylde grisenes naturlige behov for at lave rodebevægelser. Lovgivningen stiller krav om rode- og beskæftigelsesmateriale. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om, at det skal være i form af halm. Mærket stiller i hjerte 1, 2 og 3 stigende krav til halm og om, hvordan det tildeles.

Løsgående søer: Ifølge lovgivningen skal søer være løsgående i flok fra fravænning til faring. Men der er ikke lovkrav om løsdrift i farestalden. Lovkravet om løsdrift i løbestalden bliver dog først fuldt gennemført i 2035. Dyrevelfærdsmærket stiller krav om løsdrift allerede nu i hele produktionsforløbet - også i farestalden. For hjerte 1 og 2 tillades farebøjle i et kort tidsrum ved faring. Muligheden for anvendelse af farebøjle er en afvejning af to dyreværnshensyn – at undgå ihjelligning af pattegrise overfor soens større bevægelsesfrihed.

Mere plads betyder, at risikoen for halebid reduceres.

  • Kvæget skal være i løsdrift
  • Der er øgede krav til staldenes indretning
  • Øget krav til tiden mellem ko og kalv
  • Mere plads
  • Kortere transport tid
  • På hjerte 2 er der krav om udeareal

På hjerte 3 skal alle dyr kunne komme ud, ligesom der er øget krav til tiden mellem ko og kalv (3 mdr. for kødkvæg).

Hvorfor netop disse kriterier?

Langsommere voksende race: For slagtekyllinger gælder det, at der skal benyttes racer, der minimum vokser 25 pct. langsommere end de konventionelle racer. Lavere vækstrater medfører en mere harmonisk knogletilvækst i forhold til vægtstigningen. Dyrene bliver derved mere aktive, hvilket yderligere kan styrke knogleudviklingen.

Mere plads: I gennemsnit 5, 20 og 30 pct. mere plads end ved konventionel produktion. En reduceret belægningsgrad vurderes at have positiv sammenhæng med dyrevelfærden. Mulighederne for at udøve naturlig adfærd er større, jo mere plads der er til rådighed.

Aktivitetsmateriale kan være af forskellig art: Det kan eksempelvis være tildeling af forskellige typer af grovfoder eller aktivering i form af adgang til udendørs areal. Anvendelsen af aktivitetsmateriale i slagtekyllingers nærmiljø er alment anerkendt som gunstigt for dyrevelfærden. Virkningen ligger ikke alene i at beskæftige dem, aktiveringen kan også være gunstig for f.eks. kyllingernes gangegenskaber.  

  • Langsommere voksende race
  • Øget indsats mod trædepudesvidninger
  • Mere plads
  • Kortere transporttid
  • Aktivitetsmateriale

Hvorfor netop disse kriterier?

For kvæg gælder det, at vi i Danmark har en ganske omfattende lovgivning for hold af mælkekvæg og afkom heraf, der sikrer dyrevelfærden. Der er dog en del overgangsordninger, der med dette mærke vil fremme implementering af disse krav. Der er findes dog ikke særskilt lovgivning for kødkvæg-produktionen. Dermed vil man hermed sikre dyrevelfærden for mange dyr.

Helt kort vil ordningen sikre, at kalve- og oksekød med ét hjerte stammer fra kalve, der har fået en bedre start og har haft bedre staldforhold end konventionelle kalve kalve skal gå mindst to og to sammen og have mere plads end minimumskravene. Fuldspalter er ikke tilladt. 

Med to hjerter er pladskravet blevet endnu større, mælkefodringsperioden har været længere, og der er krav om strøelse – ikke blot madrasser i lejeareal.

Med tre hjerter er der krav om, at dyrene har gået ude i sommerperioden, og at kalvene har gået mindst 12 uger hos koen med mulighed for at patte. Pladskravet er yderligere skærpet for de største dyr.