Svampe – du kan købe i butikkerne

Find råd om, hvordan du håndterer svampe købt i supermarkedet, såsom champignon og shiitake.

Svampes naturlige stoffer

Svampe kan indgå i en varieret og sund kost. Champignon og andre dyrkede svampe som portobello er populære i mange retter og kan spises året rundt. Svampe indeholder både smag og gode næringsstoffer, men nogle svampe indeholder også naturligt forekommende stoffer, som det er en god idé at mindske ved tilberedning. 

Champignon herunder portobello indeholder små mængder af de naturligt forekommende phenylhydraziner, der er kræftfremkaldende stoffer. Det er særligt champignon (også de økologisk dyrkede) der naturligt indeholder disse phenylhydraziner. Ved tilberedning kan man reducere stofferne. Læs vores tre råd.

Tre gode råd om champignon

  1. Tilbered champignon – særligt til børn – med varmebehandling ved at stege/koge

  2. Genbrug ikke kogevand/stegefedt fra tilberedning af champignon. Hæld vandet fra eller lad det dampe af.

  3. Varier med forskellige typer af svampe

FAQ om svampe


Læs om hvad du skal være opmærksom på, når du køber eller tilbereder dyrkede svampe derhjemme.

Svampe bør altid opvarmes. Mange svampearter kan give mavebesvær eller andre gener på grund af giftige stoffer, der først uskadeliggøres ved opvarmning  – det gælder også dyrkede svampe, du køber i supermarkedet.

Spis ikke rå champignon og portobello i store ​mængder

Du bør ikke spise for mange rå champignoner da naturlige stoffer (phenylhydraziner) i champignon kan være kræftfremkaldende - herunder portobello samt økologiske. Tilberedning reducerer mængden.

Her er tre gode råd, hvis du spiser champignon ofte:

  • Tilbered champignon – særligt til børn – med varmebehandling
  • Genbrug ikke kogevand/stegefedt fra tilberedning af champignon
  • Varier med forskellige typer af svampe

Hvad er store mængder? Gennemsnitligt spiser vi ca. 2 kg årligt. En stor bakke champignon vejer 400 gram. Spiser du ofte champignon, er det fornuftigt at holde igen og særligt med rå champignon.​​

Spis ikke rå shiitakesvampe

Du bør ikke spise svampen shiitake rå eller halvrå, fordi du risikerer at udvikle et voldsomt kløende hududslæt typisk 24-48 timer efter at have spist svampen. Hvis du opvarmer shiitake, nedsættes indholdet af giftstoffet lentinan, som menes at være årsag til symptomerne.

Gennemsnitligt spiser vi ca. 2 kg årligt. En stor bakke champignon vejer 400 gram. Spiser du ofte champignon – og mere end gennemsnittet – er det fornuftigt at holde igen og særligt med rå champignon.​​

Som med alle andre fødevarer, råder vi til at spise så varieret som muligt, herunder forskellige slags spisesvampe.

Svampe kan som andre fødevarer give overfølsomhedsreaktioner. Du kan også få madforgiftninger, der skyldes dårlig kvalitet af svampene eller utilstrækkelig opvarmning. Det kan resultere i opkastninger og diarré. Følg derfor vejledningen om håndtering og tilberedning af svampe.