Børneguide - uønsket kemi i mad

Tun og andre store vilde fisk som gedde og sværdfisk kan have et højt indhold af kviksølv. Kviksølv findes som en miljøforurening, der ophobes gennem fødekæden. Indholdet er derfor højt i store rovfisk som f.eks. tun. Kviksølv påvirker udviklingen af hjernen - specielt hos fostre og småbørn. Det skyldes dels, at barnets hjerne udvikles meget i disse år og derfor er meget følsom, og at selv et lille indtag af både frisk tun eller dåsetun vil kunne give et stort indtag af kviksølv set i forhold til barnets lave kropsvægt.

Fisk er dog generelt sundt, blandt andet fordi fisk indeholder omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige byggesten for udviklingen af vores hjerner. Det er derfor vigtigt at spise fisk – også for børn, gravide og ammende.

Læs mere om uønsket kemi i vildtfangede fisk og skaldyr

Læs mere om kviksølv i mad

Læs om kostrådet: Spis mindre kød, vælg bælgfrugter og fisk

Børn må gerne spise rosiner, og mange elsker dem som snack. Rosiner kan dog have et højt indhold af svampetoksiner (ochratoksin A), og det kan derfor være sundhedsskadeligt, hvis dit barn får for mange rosiner. Svampegifte nedbrydes ikke ved kogning eller anden tilberedning - og indholdet er uafhængigt af, om rosinerne er økologiske eller ej.

Rosiner indeholder, ligesom andet tørret frugt, også store mængder naturligt frugtsukker, som kan være skadeligt for tænderne. Tørret frugt bør ligesom andre søde sager også begrænses, fordi de har et højt energiindhold.

Samlet anbefaler vi i Fødevarestyrelsen, at børn spiser rosiner i begrænsede mængder.

Samtidig er det det samlede indtag over længere tid (mange uger/måneder), du skal være opmærksom på. Det er altså ikke problematisk, hvis dit barn får rosiner f.eks. 3 dage i træk.

Ris kan have et højt naturligt indhold af det kræftfremkaldende stof uorganisk arsen, og børn kan hurtigt få et stort indtag af arsen i forhold til deres kropsvægt, hvis de spiser mange ris og risprodukter.

Koncentrationen af arsen i riskiks og risdrik er særlig høj, og derfor fraråder Fødevarestyrelsens begge dele til børn, da riskiks og risdrik derfor kan give et væsentligt bidrag. Øvrige risprodukter kan fint indgå i en varieret kost til børn. Vær blot opmærksom på, at dit barn ikke får ris eller f.eks. risbaseret grød som rismelsgrød eller risengrød hver dag.

Indhold af arsen i ris kommer fra vandingsvandet på rismarken og svinger fra egn til egn. Man kan derfor ikke udpege ris fra bestemte lande, eller økologiske ris som mere eller mindre arsenholdige.

Brune, røde og sorte ris og produkter baseret på fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris.

Læs mere om ris og risprodukter her

Børn og unge, som regelmæssigt drikker meget kaffe eller cola har risiko for at få for meget koffein. Koffein i større mængder kan bl.a. betyde, at børnene bliver urolige, irritable og får svært ved at koncentrere sig. Endnu et minus er, at kaffe og cola kan blive vanedannende for børn og unge. Kaffe kan også mindske optaget af jern fra kosten.

Anbefalingen er, at børn slukker tørsten i vand. 

Læs om kostrådet ”Sluk tørsten i vand” her

Te kan indeholde lige så meget koffein som kaffe, og børn og unge, som regelmæssigt drikker meget te, risikerer at få for meget koffein. Koffein i større mængder kan bl.a. betyde, at børnene bliver urolige, irritable og får svært ved at koncentrere sig. Samtidig reducerer te optaget af jern fra kosten.

Derudover kan teplanter indeholde flere andre problematiske stoffer ud over koffein. Te kan f.eks. blive forurenet ved bare at være i umiddelbar nærhed af ukrudtsplanter i marken, der naturligt producerer plantegiften PA (pyrrolizidin-alkaloider). PA kan bl.a. påvirke leveren og kan findes særligt i urteteer såsom kamillete. Også rooiboste, fennikelte og pebermyntete har i nogle tilfælde vist sig at være forurenet med PA. Det er endnu en grund til, at små børn ikke bør få te, og at større børn skal begrænse indtaget.

Børn bør slukke tørsten i vand.

Læs mere om te og urtete til børn, f.eks. te af følfod og kulsukker

Læs om kostrådet ”Sluk tørsten i vand” her

Børn, som drikker energidrikke, er i stor risiko for at få for meget koffein. Koffein i større mængder kan bl.a. betyde, at børnene bliver urolige, irritable, får hjertebanken, søvnproblemer og svært ved at koncentrere sig. Endnu et minus er, at energidrikkene er vanedannende for børn og unge.

Af hensyn til vores sundhed, anbefaler Fødevarestyrelsen desuden, at vi skruer ned for de søde drikkevarer - både de sukkersødede og sukkerfrie. Det gælder også energidrikke. Fødevarestyrelsen fraråder desuden helt, at børn drikker energidrikke, ligesom unge anbefales højst at drikke 0,5 liter energidrik om ugen.

Søde og særligt de syreholdige drikkevarer øger også risikoen for at få huller i tænderne. Sukkerfrie drikkevarer kan give syreskader på tænderne ligesom sukkerholdige drikkevarer.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge slukker tørsten i vand.

Læs mere om energidrikke her

Læs mere om kostrådet ”Sluk tørsten i vand” her

Fødevarestyrelsen har i flere år undersøgt lakridsprodukter for det naturlige, men skadelige stof glycyrrhizinsyre. Undersøgelserne viser, at lakridsprodukter kan indeholde høje mængder af stoffet.

Lakrids indeholder også ofte aromastoffet ammoniumklorid - også kendt som salmiak. Ammoniumklorid i store mængder kan virke afkalkende på knoglerne, og børns indtag bør derfor begrænses. Der er ikke nogen akut risiko, hvis børn spiser et par salmiak- eller saltlakridser, men Fødevarestyrelsen fraråder dog, at børn regelmæssigt spiser salmiak- og saltlakrids. Ren lakrids (engelsk lakrids eller rålakrids), har et meget højt indhold af glycyrrhizinsyre, og bør kun spises i meget små mængder.

Læs mere om lakrids her

Begræns det søde, salte og fede 
Husk at lakrids er en form for slik, og Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi skærer ned på, hvor ofte vi spiser søde, salte og fede sager som f.eks. slik - og at vi spiser mindre portioner. Fødevarestyrelsen har udarbejdet materiale, som viser, hvor meget der er plads til af det søde, salte og fede i en sund og varieret kost i løbet af én uge.

Læs mere om kostrådet ”Spis mindre af det søde salte og fede” her

Gule, tørrede abrikoser indeholder ofte konserveringsmidlerne sulfitter, som både får abrikoserne til at holde sig længere og bevare den lyse farve. Hvis et barn på 30 kilo spiser to tørrede, gule abrikoser, så kan barnets indtag af sulfitter komme til at overskride det daglige tolerable indtag for sulfitter. Sulfitter kan medføre allergiske reaktioner.

Hvis du vil undgå sulfitter i tørret frugt, skal du vælge økologisk eller de mørke varianter af den tørrede frugt, f.eks. brune abrikoser i stedet for gule. Økologiske tørrede abrikoser er aldrig tilsat sulfitter og har derfor en mørkere farve. Hvis der er anvendt sulfitter i abrikoser, skal det fremgå af ingredienslisten.

Selvom datagrundlaget er lille, så tyder alt på, at sulfitindholdet i tørret frugt kan reduceres ganske betydeligt ved varmebehandling som kogning og bagning, særligt ved bagning. Hvis man koger fx ikke økologiske svesker eller gule abrikoser, fjernes sulfitter bedst, hvis man kasserer kogevandet.

Kernerne fra abrikoser og bittermandler indeholder imidlertid et stof, der ved indtagelse kan danne blåsyre (cyanid), der er giftigt for mennesker. Mennesker, som spiser for mange bitre abrikoskerner eller bitre mandler, kan derfor opleve f.eks. ildebefindende, opkastning og vejrtrækningsbesvær mm. Særligt hos børn kan der opstå alvorlig forgiftning efter indtagelse af bare to-fem abrikoskerner.

Bittermandler og abrikoskerner indgår i nogle opskrifter på kager og konfekt. Almindelig marcipan fremstillet fra abrikoskerner er dog ikke skadelig, da EU har fastsat grænseværdier for indholdet af hydrogencyanid i marcipan.

Kontakt din læge, hvis børn har spist mere end to abrikoskerner.

Læs mere om forgiftning hos Giftlinjen

Der findes to typer kanel, nemlig kassiakanel (den billige, og mest almindelige kanel i Danmark) og ægte kanel - også kaldet Ceylon kanel.

Almindelig kanel (kassiakanel) indeholder det naturlige stof kumarin, der er et naturligt smagsstof, men samtidig et giftstof, der er skadeligt for leveren. Specielt udsatte er børn under 3 år, som regelmæssigt får grød med kanelsukker til morgenmad eller mellemmåltid. Børn spiser nemlig mere pr. kilo legemsvægt end voksne og er derfor særligt udsatte, hvis de spiser mange produkter med kanel. Et 2-årigt barn kan kun tåle 0,3 g kassiakanel om dagen, hvilket svarer til mindre end 1 lille teskefuld.

Kumarinindholdet i kassiakanel er langt højere end i ægte kanel. Derfor kan du give børn ægte kanel i meget større mængder uden problemer.

Et stort forbrug af kanel kan f.eks. forekomme ved et stort dagligt indtag af kanelholdig te, kosttilskud eller grød med kanelsukker.

Fødevarestyrelsen fraråder helt at give nogen former for te til børn under 3 år, inklusiv kanelte.

Læs mere om kanel her

Alle grøntsager indeholder nitrat naturligt, men der findes særligt høje mængder i rødbede, spinat, fennikel, selleri, salat, rabarber og rucolasalat.

Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mavetarmkanalen omdannes til nitrit, som har en langt højere giftighed. For børn under 3 år kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til opkastning og blåfarvning af huden. Det er fordi nitrit reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt i kroppen.

Grøntsager er en vigtig del af en sund kost
Grøntsager er gode for vores sundhed og udgør en vigtig del af en sund kost. Grøntsager er også rige på vitaminer, mineraler og kostfibre, der hjælper med at holde kroppen sund og rask. Det anbefales dog at begrænse indtaget af de nitratrige grøntsager til små børn. For større børn anbefales det til gengæld at inkludere mørkegrønne grøntsager som f.eks. spinat og rucola i kosten.

Læs mere om kostrådet "Spis flere grøntsager og frugter" her

Hørfrø indeholder tungmetallet cadmium og det naturlige giftstof cyanid. Cadmium ophobes i nyrerne og leveren og kan give nyreskader. Cadmium findes i vores basisfødevarer som korn og grøntsager (også økologiske) og særligt varer som knækbrød, glutenfri müsli, palæo brød eller rugbrød kan indeholde meget store mængder hørfrø. Solsikkefrø, muslinger, rejer og mørk chokolade kan også bidrage meget til cadmiumindtaget. Derfor har både børn og voksne i forvejen et højt indtag af cadmium.

Pga. af deres lave kropsvægt kan cadmium være særligt skadelig for børn, og derfor er det også bedst at begrænse hørfrø til børn.

Frøene kan fint bruges i begrænset omfang fx drysset på brød, kiks eller knækbrød. Men hvis børn ofte spiser knækbrød eller müsli, hvor en stor andel består af hørfrø (og ofte lige så mange solsikkefrø, der også indeholder meget cadmium), kan de hurtigt få for meget.

På din pose med hørfrø kan der indimellem stå: ”Kun til madlavning og bagning. Må ikke indtages i rå tilstand”. Hvis det står på posen, bør du opvarme dem inden de spises, da der kan være mere cyanid i end i de hørfrøprodukter, der ikke bør opvarmes. Brug dem fx i brød. Opvarmning mindsker nemlig cyanidindholdet. Hvis ikke der står noget på posen, er det muligt at spise dem uden opvarmning.

Solsikkefrø indeholder tungmetallet cadmium, som ved højt indtag kan give nyreskader. Børn er særligt udsatte, idet de spiser mere i forhold til deres kropsvægt end voksne.

Frøene kan fint bruges i begrænset omfang f.eks. drysset på brød, kiks eller knækbrød. Men hvis børn ofte spiser mad, hvor en stor andel består af solsikkefrø, kan de hurtigt få for meget. Særligt hvis det kombineres med mange hørfrø, der også indeholder meget cadmium.

Varer som plantebaseret smørepålæg, knækbrød, ”solsikkekernesmør”, glutenfri müsli, palæo brød eller rugbrød kan indeholde meget store mængder af solsikkefrø. Hørfrø, muslinger, rejer og mørk chokolade kan også bidrage meget til børns cadmiumindtag. Derfor er anbefalingen ikke at bruge solsikkefrø i babys mad samt at begrænse dem til små og større børn.

Olier af hørfrø/solsikkekerner kan sagtens bruges, da cadmium bliver i presseresten.

Rødbedejuice kan indeholde meget nitrat. Nitrat har lav akut giftighed, men kan i fødevaren eller i mavetarmkanalen reduceres til nitrit, som har en langt højere giftighed. Særligt for børn under 3 år kan for meget nitrat derfor i sjældne tilfælde føre til påvirkning af iltoptagelsen, så den hæmmes (methæmoglobinæmi). Der er også en risiko for, at nitrat kan hæmme optagelsen af jod til skjoldbruskkirtlen. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen til, at børn ikke drikker koncentreret rødbedejuice.

Ginsengrod indeholder ginsenosider, som er stoffer, der kan have forskellige bivirkninger. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor generelt, at alle begrænser indtaget af ginseng via fødevarer og kosttilskud.

Furokumariner er naturligt forekommende kemiske stoffer, der kan findes i skærmplanter som pastinak, selleri og persille og i citrusfrugter som grapefrugt, lime og citron.

I pastinak og selleri er indholdet af furokumariner højest i skrællen, men indholdet stiger betydeligt i hele rodfrugten, hvis den skades mekanisk eller angribes af svampe. I citrusfrugter er indholdet af furokumariner højest i skællen.

Hvis din baby eller barn har et særligt højt indtag af furokumarinholdige planter, fx rodfrugter, anbefales det derfor at skrælle rodfrugter som selleri og pastinak og kassere dem, der er angrebet af svamp eller har mekanisk skade.

Grøntsager er gode for vores sundhed
Grøntsager er gode for vores sundhed og udgør en vigtig del af en sund kost. Grøntsager indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre, det gælder især de grove grøntsager, som f.eks. rodfrugter.

Læs mere om kostrådet "Spis flere grøntsager og frugter" her

Melaminplast 

Opvarm ikke fødevarer i melaminplast og anvend ikke melaminplast i mikrobølge​​ovnen. Plasten kan nemlig gå i stykker eller afgive uønskede kemiske stoffer hvis den opvarmes eller udsættes for meget varme fødevarer. Du kan godt røre i en varm gryderet med en melamin-grydeske, men lad den ikke koge med i retten.

Melaminplast kan afgive mere formaldehyd, når det er godt brugt og slidt, end når det er nyt. Derfor er det også fornuftigt at kassere melamin, når det er gammelt og slidt.

Hvis du er i tvivl om, hvad dine tallerkener kan bruges til og ved hvilke temperaturer, så kan du tjekke mærkningen, hvor det som regel vil stå.

Keramik og porcelæn

Vær forsigtig med at bruge porcelæn, keramik og kunsthåndværk fra mormor, ferierejsen og loppefund til børn. Glasur og maling på keramik og porcelæn kan nemlig indeholde bly og cadmium. Det er tungmetaller, som kan vandre over i fødevarerne og skade fx centralnervesystemet og evnen til at lære og huske hos børn.

Reglerne for afsmitning af bly er derfor strammet over årene. Men hvis tallerkenen blev hånddekoreret i forrige årtusinde, eller keramik-koppen købt på charterturen til Kreta - så overholder servicen måske ikke de nye stramme regler. Og dermed er koppen og tallerkenerne sandsynligvis mest - og bedst - til pynt.

Hvis du vil sikre dig, at din nyindkøbte keramik er fri for skadelig kemi, så kan du spørge forhandleren, om der er bly og cadmium i glasuren eller se efter glas og gaffelsymbolet eller andre oplysninger om, at produktet er egnet til kontakt med fødevarer. ​

Silikoneprodukter

Bøjelige køkkenredskaber kan være fremstillet af silikone, f.eks. bageforme og forme til mos. Hvis silikonen ikke er hærdet tilstrækkeligt, vil der kunne afgives kemiske stoffer til fødevaren.

Gode tips når du har købt nye silikoneforme:

• Afbag silikoneforme et par timer i ovnen ved 200 grader uden indhold
• Følg altid vejledningen på dit nye køkkengrej, hvis der er en omkring f.eks. bagetemperatur eller brug i opvaskemaskine og mikroovn
• Køb silikonebageforme fra danske eller europæiske forhandlere. Pas på onlinebutikker, hvor du ikke kan se en tydelig dansk adresse på siden
• Skil dig af med silikoneformene, når de begynder at blive tydeligt slidte

Her kan du læse mere om køkkengrej med mindre uønsket kemi

Færdigmad til børn under 3 år er underlagt særligt strenge krav til sikkerhed. Du kan derfor trygt købe færdiglavet mad som lasagne, musaka og spaghetti til din baby. Fødevarestyrelsen anbefaler dog, at indtaget af stoffet furan begrænses ved at tage denne type færdiglavet børnemad ud af glasset eller klemmeposen og varme den let op til ca. 40 grader.

Opvarmning anbefales også, hvis du f.eks. selv har lavet lignende mad til baby på frost i lukket emballage. Furan findes kun i lav mængde i færdiglavet grød og frugtmos, og det behøver ingen opvarmning.

Furan er et kemisk stof, som dannes naturligt i varm mad, kaffe og kornbaserede madvarer. Der er især fundet indhold af furan i færdigretter med kød og grøntsager i glas, på dåse eller på tube. Stoffet formodes at være kræftfremkaldende og kan give leverskader.

Generelle råd om færdiglavet mad i glas og klemposer
Færdiglavet børnemad bør kun udgøre en lille del af barnets mad. Når barnet begynder at øve sig i at tygge, vil den færdigkøbte grød og mos hurtigt være for findelt og konsistensen for blød. Samtidig har vi ikke meget viden om, f.eks. hvorvidt barnets spise- og måltidsvaner eller mundmotorik påvirkes, hvis barnet ofte får mad i klemmeposer. Klemmeposer med frugt har desuden ofte et meget højt sukkerindhold, ligesom frugtens vand og fibre er fjernet, hvorfor disse klemmeposer betragtes som snacks, som små børn ikke har behov for.

Læs mere om færdiglavet mad til små børn her

Frys som udgangspunkt kun babymad i beholdere egnet til fødevarer. Ellers risikerer beholderne i værste tilfælde at afsmitte stoffer til maden.

Glas- og gaffelsymbol fortæller, at en genstand er egnet til kontakt med fødevarer. Hvis der ikke er angivet andet, skal man gå ud fra, at en isterningebakke kun er egnet til at fryse vand i. Hvis man vil bruge en isterningebakke til babymad, skal den derfor være mærket med, at den kan bruges til dette.

I princippet er en isterningebakke af rustfrit stål også kun beregnet til isterninger af vand. Men risikoen for skadelig afsmitning fra rustfrit stål til andre typer fødevarer og andre temperaturer er meget mindre end for plast.

Læg også mærke til, om der er en brugsanvisning på dit køkkengrej. Hvis der er, så skal den følges for at sikre, at der ikke sker afsmitning af uønskede stoffer til maden ved forkert brug.

Bisphenol A (BPA) er et hormonforstyrrende stof. Derfor bør særligt børn og gravide af forsigtighedshensyn vælge indpakning, der ikke indeholder bisphenol A, hvor det er muligt.

Bisphenol A findes bl.a. i plast af typen polycarbonat (fx beholdere til vandkøling), i lakken på indersiden af konservesdåser, metallåg og kapsler (fx til glasemballage).

EU har forbudt brug af bisphenol A (BPA) i polycarbonatplast til sutteflasker, drikkekopper og –flasker bestemt til børn under tre år. Desuden må der ikke kunne afgives BPA fra lak og overfladebehandling til fødevarekontaktmaterialer, der bruges til mad, der er specielt beregnet til spædbørn og småbørn. Det er fx modermælkserstatning og babymad på glas og i dåser.

Alle sødestoffer, der må anvendes i fødevarer i EU, er risikovurderet og er derved sikre at indtage i de tilladte mængder.  Produkter med sødestoffer har typisk ikke noget betydeligt indhold af vitaminer og mineraler, og kan derfor optage pladsen for andre mere næringsrige mad- og drikkevarer, som bidrager til en sund og varieret kost. Endelig kan f.eks. sødede drikkevarer give syreskader på tænderne, ligesom de sukkerholdige drikkevarer og de kunstigt sødede produkter samtidig kan vænne børnene til, at alt skal smage sødt.

Læs mere om sødestoffer

Læs mere om de officielle kostråd her

Honning kan indeholde bakteriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn, der ernæres af mælk, kan opformeres og danne det giftstof, som giver botulisme (pølseforgiftning). Spædbarnsbotulisme er en alvorlig forgiftning, som kan undgås ved at undlade at give honning, før barnet er fyldt 1 år. Bakteriesporerne er ikke på samme måde farlige for børn over 1 år og voksne.

Honning kan også indeholde PA (pyrrolizzidin-alkaloider), som er giftig for leveren. Der er endnu en grund til ikke at give små børn honning.

Visse farvestoffer i bl.a. sodavand og slik blev for en del år siden mistænkt for at gøre børn urolige, hyperaktive og ukoncentrerede. Det drejer sig om farvestofferne Sunset Yellow (E 110), Quinolin gult (E 104), Carmoisin (E 122), Allura red (E 129), Tartrazin (E 102) og Ponceau 4R (E 124).

Fødevarer, der indeholder et eller flere af de nævnte farvestoffer, skal derfor mærkes med teksten "Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne" umiddelbart efter stoffets navn eller E-nummer i ingredienslisten.

Ifølge de seneste udtalelser fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er der dog intet, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem de pågældende farvestoffer og adfærdsmæssige virkninger som urolighed, hyperaktivitet og manglende koncentration. Et flertal i Europa-Parlamentet besluttede dog at indføre det særlige mærkningskrav for disse farvestoffer.

Læs mere om farvestoffer under tilsætningsstoffer her

Tangarter kan indeholde stoffer, der kan have negative effekter. Det gælder f.eks. stofferne jod, uorganisk arsen, cadmium, bly og kviksølv.

Tang af typerne arame, wakame, kombu, fingertang og sukkertang kan have et meget højt indhold af jod. Indholdet kan variere meget alt efter årstid og geografi, hvor tangen høstes.

Ved at spise ét gram tørret tang af disse tangarter om dagen kan selv voksne få mere end 2½ gange det øvre sikre indtag.

Nori-tang, som normalt anvendes til sushi, har et lavt indhold af jod og kan fint indgå i en varieret kost for børn. Wakame, der ofte serveres som tangsalat, bør børn ikke spise ofte.

Fødevarestyrelsen fraråder helt børn og voksne at spise hijiki-tang. Tangen indeholder nemlig høje koncentrationer af uorganisk arsen, der øger risikoen for kræft i blandt andet lungerne ved selv små indtag.

Om jod til børn
Jod er vigtigt for vores krop i de rette mængder, men et længerevarende højt indtag af jod er skadeligt. Børn bør være særligt påpasselige med ikke at indtage for meget jod fra tang.

Jod er vigtigt for vores krop i de rette mængder, men et længerevarende højt indtag af jod er skadeligt. For meget jod kan påvirke skjoldbruskkirtlen, og børn kan være mere følsomme end voksne. Skjoldbruskkirtlen har betydning for bl.a. vækst og mental udvikling. Børn bør være særligt påpasselige med ikke at indtage for meget jod.

Spiser barnet bordsalt, fisk/skaldyr eller mejeriprodukter, er der som hovedregel ikke fare for jodmangel. Tværtimod bør børn i alderen 3-10 år undgå kosttilskud (f.eks. vitaminpiller), der indeholder jod, da de får rigeligt med jod fra den almindelige kost.

Kosttilskud med jod til børn i alderen 0-3 år må ikke sælges i Danmark.

Børn, der spiser vegansk/vegetarisk, og hvis kost derfor ikke indeholder fisk, skaldyr, mælk/ mejeriprodukter eller jodberiget bordsalt, er i risiko for at få for lidt jod. Her kan du fx overveje at give dit barn et kosttilskud med jod i stedet.

Mange plantebaserede produkter er baseret på soja, som indeholder planteøstrogener – stoffer, der ligner det kvindelige kønshormon østrogen.

Der er usikkerhed om kort- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af disse stoffer i den tidlige barndom og en sundhedsmæssig risiko kan derfor ikke udelukkes, hvis kød- og mælkeprodukter i børns kost udskiftes helt med sojabaserede alternativer, vurderer DTU Fødevareinstituttet.

Selvom DTU i deres undersøgelse kun har medtaget børn fra 4-10 år, vurderer de, at det samme også gælder for børn under 4 år.

Et højt indtag af sojabaserede produkter svarer til, at man udskifter alle produkter i kosten, hvor der findes sojabaserede alternativer. En delvis udskiftning vurderes derimod ikke at være forbundet med en sundhedsmæssig risiko.

Læs mere om, når du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter

​Læs DTUs rapport om sojaprodukter (food.dtu.dk)​

Bøgetræet, som tilhører bøgefamilien, er udbredt i de danske skove. Bladene springer ud omkring maj, mens bogen – træets små trekantede nødder - er modne omkring oktober.

Nødden (bog) har i et vist omfang været indsamlet og spist i Europa før i tiden, men indtaget af både rå og varmebehandlede bog har ført til akutte forgiftningstilfælde hos mennesker allerede efter indtagelse af 10-20 frø. Derfor bør børn ikke spise mere end få bognødder ad gangen. Det er ikke kendt, hvilket giftstof, der er årsag til forgiftningerne.

Bladet spises sjældent, og der er meget lidt viden om bladets indholdsstoffer. På den baggrund bør de nyudsprungne blade kun spises i begrænset mængde, f.eks. ved at spise et ungt blad i ny og næ.

Nogle planter og plantedelene bør kun spises i små mængder eller slet ikke indtages som fødevarer pga. kendte risici eller sparsomt kendskab til planten som fødevare (særligt for børn).

Her finder du en samlet oversigt over planterne og plantedelene i det, der hedder plantelisten til privat brug. 

Gå til plantelisten til privat brug

Planterne og plantedelene på plantelisten er kategoriseret efter, om de kan spises generelt, om de kun bør spises i små mængder pga. kendte risici eller sparsomt kendskab til planten som fødevare, eller om de slet ikke bør indtages som fødevarer.

Natron og bagepulver indeholder større mængder natrium. Der er risiko for at udvikle bl.a. forhøjet blodtryk og andre sygdomme senere i livet, hvis man spiser mad med meget salt eller natrium gennem mange år. Derfor er det vigtigt at spare på natrium, også når man er baby og barn.

Det er det samlede indtag over længere tid, der tæller. Hvis baby får mad med bagepulver eller natron to gange den ene dag, og ingen den næste dag, er det helt fint.