Om plantelisten til privat brug
Siden her uddyber brugen af plantelisten
Grænseflader mellem privat og erhvervsmæssig brug
Fødevareaktiviteter, der hører til privatsfæren, er ikke omfattet af reglerne i fødevarelovgivningen. Men hvis der er tale om erhvervsmæssig fødevareaktivitet, uanset om det er en fødevarevirksomhed under eller over den såkaldte bagatelgrænse for fødevarevirksomhed, gælder reglerne i fødevarelovgivningen, herunder reglerne om novel food.
I plantelisten til erhvervsmæssigt brug, fremgår det, om planten kræver en novel food-godkendelse før markedsføring i EU.
Læs om hvorvidt dine aktiviteter hører til privatsfæren eller er fødevarevirksomhed
Regler om hvem, hvad og hvor man må sanke
Reglerne for, hvad der må indsamles i naturen, administreres af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er regler for, hvor, hvad og hvor meget du må samle på henholdsvis private og offentligt ejede arealer.
Læs om regler for færdsel på statsejede naturområder på Naturstyrelsens hjemmeside
Læs om regler for færdsel i naturen på Miljøstyrelsens hjemmeside
Korrekt identifikation af planter der sankes
Det er vigtigt med korrekt identifikation af planter der sankes. Sankes råvarerne i naturen, er det vigtigt med korrekt identifikation. Det kan have store konsekvenser, hvis man fx får fat i den giftige liljekonval i stedet for det hvidløgsduftende ramsløg. Billederne her i plantelisten kan ikke bruges som identifikation alene. Typiske forvekslingsmuligheder er beskrevet sammen med den enkelte plante.