Kommerciel indførsel fra samhandelslande
Fodervirksomheder, der køber ikke-animalsk foder (bortset fra hø og halm) i et samhandelsland, skal ikke informere Fødevarestyrelsen om indførslen. Det vil sige, foderet skal ikke forhåndsanmeldes eller til grænsekontrol.
Foderet kan fortsat blive kontrolleret af Fødevarestyrelsen. Det vil i så fald ske i forbindelse med den almindelige kontrol på virksomheden og ikke i forbindelse med indførslen til Danmark.
Læs mere om samhandel med foder i Fodervejledningens i kap. 43 og på siden Indførsel fra samhandelslande.
