Hvis du skal eksportere animalske biprodukter til et tredjeland, skal du:
- overholde de generelle eksportbetingelser: Læs de generelle betingelser for eksport af animalske produkter til tredjelande
- registrere dig som eksportør af animalske biprodukter
Sådan bliver du registreret som eksportør af animalske biprodukter
Du skal registreres hos Fødevarestyrelsen for, at du som privatperson eller virksomhed må eksportere animalske biprodukter (ABP) til lande både inden for og uden for EU. Du skal være opmærksom på tre forhold:
- Du skal registreres for hver produkttype.
- Du anses først som registreret eksportør, når du har modtaget en skriftlig bekræftelse fra Fødevarestyrelsen.
- Du modtager en oversigt over betingelserne for eksporten af animalske biprodukter sammen med den skriftlige bekræftelse fra Fødevarestyrelsen. Du skal overholde disse betingelser for alle eksporter.
Ansøg om at blive registreret som eksportør af animalske biprodukter (pdf)
Du skal underrette Fødevarestyrelsen før hver eksport
Du skal anmelde eksporten/udførslen til Fødevarestyrelsen via din virksomheds lokale veterinærenhed mindst én dag forud for eksporten/udførslen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om produkternes art, mængde, afsendelses- og bestemmelsesstedets adresse samt forventet ankomsttidspunkt til modtageren.