Vestnilfeber (West Nile fever)

Heste

Vestnilfeber er en virusinfektion, som kan fremkalde hjernebetændelse hos heste (Hesteencephalitis). Infektionen skyldes overførsel af vestnilvirus fra myg til heste.

​​Vestnilfeber (WNF) er en vektorbåren virussygdom, der skyldes et Flavivirus, og forekommer hovedsageligt hos fugle. Visse stikmyg kan overføre virus til pattedyr, og specielt er heste og mennesker modtagelige.

Sygdommen er anmeldelsespligtig, og har man mistanke om smittede dyr i sin varetægt, skal man straks tilkalde en dyrlæge.

WNF har aldrig været konstateret i Danmark, men i de seneste år er der set en øget spredning af sygdommen i Europa. I 2018 både hos fugle og heste i Midt- og Nordtyskland.

Fødevarestyrelsen har udsendt en trusselsvurdering for introduktion af WNF Danmark.

Trusselsvurdering for introduktion af WNF i Danmark

Informationer om øvrige vektorbårne hesteencephalitter

Vestnilfeber forekommer typisk hos fugle, heste og mennesker.

Inkubationstiden hos heste er 2-15 dage. De fleste tilfælde er asymptomatiske eller kommer kun til udtryk ved svage, influenzalignende symptomer.

I under 10% af tilfældene udvikles der:

  • Hjernebetændelse med neurologiske symptomer
  • Ukoordinerede bevægelser (snubler)
  • Muskeltrækninger
  • Forringet syn
  • Rastløs vandren rundt, eventuelt i cirkler
  • Delvise lammelser
  • Manglende evne til at synke

Feber kan ses, men er ikke altid til stede.

Vilde fugle anses for at være de naturlige værter for infektionen. I fugle kan der ske stor opformering af virus. Virus overføres mellem fugle med blodsugende stikmyg (arter af slægten Culex). Visse arter af stikmyg er blodsugende både hos fugle og pattedyr, hvorved de er i stand til at overføre virus fra en smittet fugl til eksempelvis en hest.

Sygdommen kan spredes over store afstande med smittede vilde fugle, f.eks. ved fugletræk.

Hos mennesker og heste opformeres virus i meget ringe grad, hvorfor der vil være et meget lavt indhold af virus i blodet. Som følge heraf vil virus ikke kunne overføres via blodsugende stikmyg fra smittede heste eller mennesker (er "dead-end" værter). Sygdommen kan derfor ikke smitte mellem mennesker, imellem heste eller fra heste til mennesker.

Det er muligt at vaccinere heste mod vestnilvirus. Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge. Når heste rejser til områder med forekomst af WNF, bør hesteejere være opmærksomme på risikoen for smitte. Hesteejere bør sørge for beskyttelse mod angreb af myg under rejse og ophold i de berørte områder. Især ved længere ophold er risikoen for udvikling af alvorlig sygdom betydelig.
Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen de praktiserende dyrlæger til at være opmærksomme på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med WNF. 

Der er ingen specifikke behandlingsmuligheder for vestnilfeber. Behandlingen består af støtteterapi for de symptomer, som dyret har.

 

Hvis du, som dyrlæge, vil anmelde en smitsom sygdom eller er i tvivl om denne er en smitsom sygdom, kan du se her, hvordan du skal forholde dig​​: Ved mistanke om smitsom husdyrsygdom​. Dette finder du under 'Kontakt Fødevarestyrelsen for anmeldelse eller sparring'.

Vestnilfeber forekommer i store dele af verden. I 2018 er rapporteret usædvanligt mange tilfælde af sygdommen i flere lande i Central- og Sydeuropa. Med udbruddene hos heste og fugle i Tyskland rykkede sygdommen yderligere nord- og vestpå i forhold til tidligere år.

WNF blev første gang rapporteret i Europa i 1960´erne. I slutningen af 1990'erne blev sygdommen igen påvist i Central- og Sydeuropa, denne gang i en mere alvorlig form end ved tidligere udbrud. Næsten samtidig blev WNF påvist i det østlige USA, hvorfra sygdommen i løbet af de følgende år spredtes vestpå til resten af Nordamerika.