MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus og kaldes også methicillin-resistente gule stafylokokker. MRSA findes typisk hos mennesker, men en enkelt type (CC398) findes i husdyr - også kaldet husdyr-MRSA. I Danmark er typen CC398 den mest udbredte og forbindes særligt med grise.
MRSA
Få viden om MRSA-bakterier hos grise og andre husdyr. Læs, hvordan sygdommen spredes, og hvilke forholdsregler du bør tage for at undgå smitte.
Hos mennesker kan MRSA give hudinfektioner som bylder og sår, og ved hospitalsindgreb kan det føre til mere alvorlige infektioner.
Både dyr og mennesker kan være bærere uden at blive syge. Det betyder, at man har bakterien på huden eller i næsen, men ikke er syg. Mange raske bærere slipper af med den igen uden behandling. Raske personer, der bærer bakterien har generelt lav risiko for alvorlig sygdom. Selvom man ikke selv bliver syg, kan man i nogle tilfælde føre smitten videre til andre.
MRSA overføres typisk fra dyr til mennesker ved direkte kontakt. Det er meget sjældent, at bakterien smitter fra menneske til menneske. Den største risiko opstår i forbindelse med operation, hvor MRSA kan give sårinfektioner eller trænge ind i blodbanen og føre til blodforgiftning.
Grise bærer typisk bakterien på huden eller i trynen, og husdyr-MRSA findes også i støvet og på overflader i stalden. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis man opholder sig i stalden. Man kan ikke mærke, at man bærer husdyr-MRSA.
Husdyr-MRSA gør dig ikke altid syg
Man kan godt bære bakterien uden at blive syg – det gælder både for husdyr-MRSA som for andre typer af MRSA. MRSA kan sidde på hudens overflade og i næsen. Når bakterien kun findes her, giver den som regel ingen symptomer. Derfor vil raske personer, der får påvist MRSA, sjældent blive alvorligt syge.
I nogle tilfælde kan bakterien føre til betændelser som for eksempel bylder og sår. MRSA kræver særlig antibiotika, da den er modstandsdygtig over for almindelig penicillin.
Læs mere om at undgå smitte
Se Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Se information om husdyr-MRSA hos Statens Serum Institut
Se råd om smittebeskyttelse i besætninger
Få hjælp hos Statens Serum Instituts Rådgivningstjeneste om husdyr-MRSA
Husdyr-MRSA bliver overvåget i både mennesker og dyr i Danmark
Statens Serum Institut overvåger MRSA hos mennesker som en del af det nationale infektionsberedskab. MRSA har været anmeldelsespligtig siden 2006, og der bliver løbende indsamlet oplysninger om smitte, risikofaktorer og bakterietyper.
Se opgørelser over MRSA hos mennesker hos Statens Serum Institut
Overvågning i produktionsdyr
Fødevarestyrelsen har overvåget husdyr-MRSA i produktionsdyr siden 2018 årligt. Resultaterne fremlægges årligt for Det Veterinærmedicinske Råd, så de kan vurdere situationen og komme med eventuelle anbefalinger til initiativer i relation til de enkelte dyrearter.
Formålet med overvågningen er at få et overblik over status nu og her. Sundhedsmyndighederne bruger overvågningen til at vurdere, om de personer, der arbejder med den pågældende dyreart, skal betragtes som en risikogruppe, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet.
Det Veterinærmedicinske Råd bruger også data som basis for en vurdering af, om der skal gribes ind med forebyggende tiltag for den pågældende dyreart.
Overvågningen omfatter følgende kategorier af produktionsdyr
- Konventionelle grise
- Opformeringsbesætninger med grise
- Avlstoppen af grise
- Økologiske- og frilandsgrise, malkekvæg
- Slagtekalve
- Æglæggende høner
- Slagtekyllinger
- Kalkuner
- Mink
- Heste
Faste screeningsintervaller for systematisk overvågning for husdyr-MRSA fra og med 2023
Hvert andet år:
- Frilandsgrise, herunder økologiske grise
Hvert fjerde år:
- Grise: Konventionelle avls-, opformerings- og produktionsbesætninger
- Kvæg: Malkekvæg og slagtekalve
- Fjerkræ: Kalkuner, æglæggende høner og slagtekyllinger
- Mink: Rådet har afventet nyetablering af minkproduktion i Danmark.
- Heste
Fælles opgørelser af MRSA i dyr og mennesker
I Danmark opgøres data for overvågning af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker af DANMAP-gruppen (the Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme). I DANMAP-rapporterne kan man se, hvor mange mennesker og hvilke befolkningsgrupper, der har husdyr-MRSA.
Husdyr-MRSA findes primært hos grise, men er også påvist hos andre husdyr som kvæg, fjerkræ og mink. I Danmark er smitten mest udbredt i konventionelle svinebesætninger, hvor bakterien kan leve i både dyr og miljø uden at give symptomer.
MRSA hos mennesker overvåges af Statens Serum Institut. Smitten stammer ofte fra kontakt med husdyr, men der sker også spredning i fx husstande og sundhedsvæsenet.
Spørgsmål og svar om MRSA
Kan man blive smittet med husdyr-MRSA ved et gårdbesøg?
Du og din familie kan tage på gårdbesøg uden at være bange for husdyr-MRSA. Risikoen for at blive smittet med husdyr-MRSA ved gårdbesøg er meget lav. Det er sjældent, at personer uden tæt kontakt til grise bliver smittet med husdyr-MRSA. Selv hvis man bliver bærer, forsvinder bakterien som regel af sig selv efter få dage. For almindeligt sunde og raske personer er der derfor ifølge Sundhedsstyrelsen ikke en væsentlig risiko ved at besøge en gård, hvor der er påvist husdyr-MRSA.
Hvad er gode huskeregler ved gårdbesøg?
Ved gårdbesøg er det vigtigt at følge nogle enkle hygiejneråd: Vask hænderne grundigt efter besøget, brug fodtøj der kan rengøres og desinficeres, tag overtrækstøj på hvis det udleveres, og følg altid landmandens anvisninger.
Kan jeg blive syg af at spise eller røre ved kød fra et dyr med husdyr-MRSA?
Husdyr-MRSA smitter som udgangspunkt ikke via fødevarer, men kan dog ikke helt udelukkes. Du bør dog altid følge god køkkenhygiejne som at vaske hænder og undgå kontakt mellem råt og spiseklart kød.
Må en køkkenmedarbejder, som er bærer af MRSA, fortsat arbejde med fødevarer?
Ja, der er ikke krav om, at en køkkenmedarbejder, som er bærer af MRSA, skal udelukkes fra at arbejde med fødevarer. Mad anses nemlig ikke som en naturlig smittevej for MRSA. Fødevarevirksomheder skal dog altid overholde reglerne for god personlig hygiejne. Personer, der arbejder med at håndtere fødevarer, skal derfor altid iagttage en god personlig hygiejne og for eksempel vaske hænder ofte.
Læs om personlig hygiejne i Fødevarestyrelsens hygiejnevejledning
Hvad er det obligatoriske hygiejnekursus for personer, der håndterer levende svin?
Alle, der arbejder med levende grise, skal tage et digitalt hygiejnekursus. Kurset giver viden om, hvordan man forebygger smitte med husdyr-MRSA og andre bakterier. Det gælder blandt andet, hvis du:
- Arbejder i en grisebesætning
- Transporterer levende grise
- Håndterer grise på samlesteder eller markeder
- Tager imod og håndterer grise på et slagteri
Hvor kan jeg tage hygiejnekurset?
Kurset er gratis og tilgængeligt som e-læring på Statens Serum Instituts hjemmeside.