Sygdommen har historisk været konstateret især i papegøjer og papegøjelignende fugle, deraf betegnelsen "papegøjesyge". Ornitose er en zoonose, dvs. den kan smitte fra dyr til mennesker.
Pga. smitterisikoen har du altid pligt til at føre optegnelser, hvis du forærer fugle væk, handler eller bytter fugle. Hvilke optegnelser du skal føre, kan du læse om i bekendtgørelse om ornitose.
Har du mistanke om ornitose?
Hvis du får mistanke om ornitose i dit fugle- eller fjerkræhold, har du pligt til straks at anmelde mistanken til en dyrlæge. Ved mistanke om ornitose hos mennesker kontaktes egen læge.