Sygdommen er smitsom og kan forekomme i flere forskellige fjerkræarter, herunder hønsefugle, kalkuner samt fjervildt såsom fasaner. Derudover forekommer infektion også i vilde fugle.
Transmission af smitte kan ske via ægget, hvilket betyder, at moderdyrene kan videregive den bakterielle smitte med hønsetyfus til deres afkom. Her vil der ofte ses et reduceret antal kyllinger ved klækning samt en forøget dødelighed indenfor det første levedøgn.
Smitte kan også ske mellem fjerkræ. Her vil der ofte ses en forøget dødelighed blandt kyllinger fra 4.- 5. levedøgn indtil omkring 3-ugers alderen. Spredning af smitten i en flok kan ske hurtigt. Samtidig angreb med blodmider (red mites) kan spille en rolle i transmissionen af sygdommen samt at sygdommen persisterer.
Salmonella pullorum, S. gallinarum og S. arizonae, som samlet betegnes infektion med hønsetyfus, menes at være tilpasset fugle. Risikoen for smitte til mennesker menes derfor at være minimal.